OL-vinderen Pernille Blume har nydt at tilbringe tid med kæresten
Det har været et hektisk sportsår for svømmepigen Pernille Blume, som vandt en OL-guldmedalje i august. Siden da har hun nydt at se mere til sin kæreste, kajakroeren René Holten Poulsen.
- Vi har brugt meget tid sammen på det sidste i forhold til, hvad vi har gjort førhen. Det har været dejligt, for René plejer jo at rejse rigtig meget, fortalte Pernille Blume til BILLED-BLADET, da hun var til optagelserne på ”TV 2 016: De største øjeblikke”.
Har du styr på de gamle TV-julekalendere? Klik her og prøv vores nostalgi-quiz!
- Men det varer nok kun lige indtil den anden side af nytår, og så kommer rejseriet igen, mest for René, tilføjede Pernille Blume, mens René Holten Poulsen med et smil indskød:
- Ja, for jeg kan jo ikke rigtig sejle i kajak herhjemme, hvis der er is på vandet!
Pernille Blume og kærestens jul
Selv om 22-årige Pernille Blume og hendes 28-årige kæreste har haft mere tid til hinanden, så kommer de dog ikke til at tilbringe juleaften sammen.
- Vi skal holde jul hver for sig. Jeg skal holde jul med min familie og Pernille med sin, fortalte René Holten Poulsen.
Prøv vores nostalgi-quiz: Har du styr på Morten Korch-filmene?
Pernille Blume kan ses på skærmen, når hun gæster showet ”TV 2 016: De største øjeblikke”, der bliver sendt på TV 2 torsdag den 29. december kl. 20.00.