29. dec. 2016
Af Casper Nielsen
TILLYKKE: Kurt Ravn fylder 69 år
Kurt Ravn
Arkivfoto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kurt Ravn har stadig fart på karrieren og klang i sangstemmen. I dag har manden, der spillede "Røde" i "Matador", fødselsdag.
Kurt Ravns talent spænder vidt.
Fra sjov mand i DR's gamle ugerevyer til "Røde" i "Matador". Fra Kjelds stemme i store dele af "Olsen Bandens sidste stik" og til en lang række prisbelønnede teater-og filmroller. NOSTALGI: "Far til fire"-børnene spiller Matador (link fjernet) Og som han sagde til BILLED-BLADET for et par år siden, sætter han stadig stor pris på sit job. - At være skuespiller er jo gudskelov et privilegeret job, hvor ingen tvinger én ud af vagten ved de 67 år. Så længe jeg stadigvæk kan huske mine ting og stå på en scene og foran et kamera, kan jeg blive ved. Det er jo vidunderligt. Jeg kan slet ikke undvære det. Det er skønt at være i gang hele tiden. Men jeg har da skruet lidt ned for blusset.