28. dec. 2016
Af Ulrik Ulriksen
Syg Troels Kløvedal får Ridderkorset af dronning Margrethe
Dronning Margrethe hilser på Troels Kløvedal i 2010.
Arkivfoto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Forfatteren og eventyreren Troels Kløvedal er blevet tildelt Ridderkorset. Kontreadmiral Nils Wang gav ved et privat arrangement den alvorlig syge Troels Kløvedal den fornemme orden.
- Livet har været kærlighed og kildevand, men at få dronningens værdsættelse og tilmed få den overrakt af admiral Wang, der i sin tid bad mig lave flådens 500-årige historie, er nok et af de største øjeblikke i mit liv, udtalte forfatteren og eventyreren Troels Beha Erichsen Kløvedal, da han blev tildelt Ridderkorset af Hendes Majestæt dronningen.
Den fornemme orden blev ved et privat arrangement hjemme hos Kløvedals bror Bjørn Erichsen overrakt af kontreadmiral Nils Wang på dronning Margrethes vegne. NOSTALGI: Prinsesse Margrethe til ungdomsfest
På benene trods sygdom
Den 73-årige kaptajn fra Nordkaperen tog med et stolt smil imod hæderen. Troels Kløvedal var på benene ved det uformelle arrangement, selv om han er alvorligt syg. Han er ramt af den uhelbredelige lidelse ALS og af lungesygdom.En meget fornem ambassadør
For Kløvedals ven, kontreadmiral Wang, var det en særlig dag med et unikt menneske i centrum. - Gennem sit forfatterskab, TV-serier og utallige foredrag har Troels Kløvedal bragt den store verden ind i de danske stuer. Han har været en meget fornem ambassadør for sit land, sagde kontreadmiralen.Kløvedal interviewede dronningen
Dronning Margrethe og Troels Kløvedal har gennem de senere år lært hinanden godt at kende. LÆS MERE: Troels Kløvedal: Jeg dør snart I 2010 blev hun interviewet af skipperen fra de syv verdenshave, Troels Kløvedal. Interviewet var en del af Kløvedals programserie på DR1, "Fortællinger fra Den Danske Flådes historie gennem 500 år". Samme år mødtes dronningen også med Kløvedal, da han holdt foredrag ved Det Danske Geografiske Selskabs årsmøde på Københavns Universitet. Prøv vores nostalgi-quiz: Har du styr på Morten Korch-filmene?