Dronning Silvia tror på spøgelser
Der findes utallige beretninger om overnaturlige hændelser i historiske ejendomme.
Også dronning Silvia har mødt uforklarlige væsner i sit kongelige liv.
Dronning Silvia tæt på spøgelser
I programserien "Drottningholms slott - ett kungligt hem" på SVT1, der sendes torsdag og fredag kl. 18.30, fortæller kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kongens søster prinsesse Christina, og kronprinsesse Victoria historien om det kongelige slot, der ligger tyve minutters kørsel fra Stockholm.
SE BILLEDERNE: Dronning Silvias flotte outfits i 2016
I den forbindelse afslører dronning Silvia, at hun har oplevet spøgelser på Drottningholm.
Man bliver ikke bange
- Der findes meget historie her, der findes også små venner... spøgelserne. De er alle meget venlige, men man føler af og til, at man ikke er helt alene. Så kom og oplev det selv, gå omkring her, når det er mørkt. Det er meget spændende, lyder det, ifølge Svensk DAMtidning, fra dronning Silvia i programmet.
- Man bliver ikke bange, det er en venlighed, man fornemmer. Tænk, hvis de kunne fortælle, siger hun.
Prinsesse Christina giver i udsendelsen sin svigerinde ret i, at der er spøgelser på slottet.