Her er verdens bedste filmkys
En undersøgelse blandt seere af TV-kanalen TLC har nu kåret verdens bedste filmkys, og vinder blev Jack og Roses første kys i filmen ”Titanic”.
Det er deres passionerede kys, stående i Titanics forstævn, der har fundet vej til toppen af listen.
Det romantiske øjeblik mellem Kate Winslet og Leonardo DiCaprios karakterer finder sted, få sekunder efter at Rose ytrer den berømte replik: ”Jeg flyver”.
LÆS MERE: Her er den bedste filmscene nogensinde
TV-kanal lancerer kysse-program
Kysset fra filmen, der har vundet flere Oscar-statuetter, har fået tæt konkurrence fra kødbolle-scenen i Disneys tegnefilm ”Lady og Vagabonden”.
MERE NOSTALGI: Se Dirch Passer kysse Josephine Baker
Desuden ligger kysset mellem Sam og Molly i filmen ”Ghost” også højt, mens Han Solo og prinsesse Leias intime stund i ”Star Wars Episode V: The Empire Strikes Back” også er i top 50.
Undersøgelsen blandt 2000 britiske voksne er udført af TLC for at fejre deres nye TV-program ”Love at First Kiss” ("Kærlighed ved første kys"). Læs mere her
Kys opleves på skærmen
- Derfor er det også fascinerende at se, hvilke kys der har haft den største indflydelse. Mange mennesker oplever højst sandsynligt deres første ”rigtige” kys på skærmen, siger en talsmand for TLC.
Så muligvis har de adspurgte ifølge ham en fornemmelse for nostalgi, når det gælder om at stemme på deres favoritter.