7. jan. 2017
Af Karina Didriksen

Kjoledesigner Jesper Høvring: Datteren går i fars fodspor

Jesper Høvring og Wilma Rose.
Jesper Høvring og Wilma Rose.
Foto: Birger Storm
Kronprinsesse Marys designer Jesper Høvring er stolt af sin lille datter Wilma Rose, som har vist talent for at sy.

Kjoledesigneren Jesper Høvring har gennem årene kreeret adskillige smukke kreationer til kronprinsesse Mary og kendte danskere.

Det viser sig nu, at talentet for at sy er gået i arv til hans kun seksårige datter Wilma Rose.

- Min datter har lige fået en rigtig symaskine i julegave, så nu skal vi i gang med at sy derhjemme, fortalte en glad Jesper Høvring til BILLED-BLADET, da han var til Maria Lucias bogreception.

- Hun er meget glad for håndarbejde. Hun har ikke symaskinekørekort endnu, men hun er i gang med at tage det, tilføjede kjoledesigneren.

Jesper Høvring roser datterens talent

Jesper Høvring havde Wilma Rose med til bogreceptionen, og han kunne stolt fortælle om et af datterens projekter.

- Hun har syet en tøjpose med et stort W på. Hun er rigtig god til at sy i hånden, forklarede modeskaberen.

Selv om Jesper Høvring er kendt for sine fantastiske kjoler, så er det ikke meget glæde, hans hustru og to børn får af hans talent.

- Jeg designer ikke til børn, og min familie får faktisk nærmest aldrig noget!, fastlog han med et grin.

VIDEO: Kronprinsesse Mary besøgte favoritdesigner

Læs mere om: