Stine Bjerre Jørgensen og Casper U. Mortensen udsætter bryllup
Lige nu er håndboldsspilleren Casper U. Mortensen i Frankrig som nøglespiller på Danmarks landshold, der jagter medaljer ved VM-slutrunden. Hans forlovede, TV 2-profilen Stine Bjerre Jørgensen, følger Caspers jagt på VM-guldet. Januar er travlt for parret, og resten af året ser også ud til at byde på mange spændende udfordringer.
Stine Bjerre Jørgensen er klar til at flytte med
Til dagligt spiller Casper U. Mortensen sin klubhåndbold i Hannover i Tyskland, men til sommer udløber hans kontrakt med Bundesligaklubben, og så skal han enten have forlænget sit Hannover-ophold eller skifte arbejdsgiver. Hvis han skal skifte klub, så skal Casper og Stine fraflytte deres lejlighed i Hannover og på udkig efter en ny bolig.
Uanset om han skifter til en klub et andet sted i Tyskland eller et hold i Frankrig eller Spanien, så er Stine Bjerre Jørgensen klar til at flytte med sin kommende ægtefælle. - Han skal jagte sine håndbolddrømme, og det er jeg helt indforstået med, siger Stine.
Brylluppet bliver nok udsat
Parret blev i sommeren sidste år forlovet under en ferie til Maldiverne. De glæder sig til deres bryllup, som dog nok bliver udsat en smule. - Med hensyn til vores bryllup, så har vi ikke sat dato på endnu, men måske venter vi til sommeren 2018, fordi der bliver så meget andet at se til denne sommer, fortæller Stine.
LÆS MERE: Stine Bjerre Jørgensen sagde ja til romantisk frieri