5. jun. 2020
Af Ulrik Ulriksen

SE BILLEDERNE: Dronning Margrethe - altid fars pige

Dronning Margrethe, der har været Danmarks dronning i 47 år, havde et meget nært og varmt forhold til sin far, kong Frederik IX, der døde den 14. januar 1972. Her kan du se en samling skønne fotos af dronning Margrethe med sin elskede far.

Da dronning Margrethe den 15. januar 1972 blev udråbt som dronning, var hun hårdt ramt af tabet af sin kærlige far, kong Frederik IX, som hun havde et meget varmt forhold til.

Hun var altid sin fars helt særlige pige.

- Min elskede far, vor konge, er død, og en stor sorg har ramt os alle. Men størst er sorgen for min mor, sagde dronning Margrethe fra balkonen på Christiansborg klokken 15.00 den 15. januar 1972 til de mellem 50.000 og 75.000 mennesker, som var samlet omkring rytterstatuen nedenfor på pladsen.

Helt særligt forhold

Forholdet imellem Frederik IX, som døde om aftenen den 14. januar, og hans ældste af tre døtre var usædvanlig godt.

NOSTALGI: Kong Frederik IX hilser på sit folk (link fjernet)

Kong Frederik IX viste Margrethe tillid

Kong Frederik IX udtrykte offentligt sin kærlighed og store tillid til sin solstråle, Margrethe.

Dronning Margrethe har selv givet udtryk for, at hun var usikker på den opgave, der ventede hende efter den revision af tronfølgeloven i 1953, der gjorde hende til tronfølger. Hendes fars store støtte betød alverden for hende.

Solskinsprinsessen var et lys i mørket

Prinsesse Margrethes fødsel den 16. april 1940 var et kæmpe lyspunkt.

Både for forældrene, kong Frederik og dronning Ingrid, men også for den danske befolkning.

Lille Margrethe, der fik tilnavnet solskinsprinsessen, blev født en uge efter, at tyske tropper havde besat Danmark i 1940.

Hun var virkelig et lys i mørket for sine forældre og mange andre. Og farmand Frederik benyttede enhver lejlighed til at forkæle sin førstefødte.

Læs mere om: