24. jan. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary på scenen ved stor prisfest

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20170117_jsu7525_copy.jpg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
For tredje gang er kronprinsesse Mary på scenen for at overrække Women's Board Award, når den fornemme begivenhed afvikles i København på fredag.

En af de helt store stjerner ved Women’s Board Award-begivenheden på fredag 27. januar i København er kronprinsesse Mary.

Det er fjerde gang, at den eksklusive, festlige og faglige netværksevent finder sted og sætter fokus på kvindelige ledere.

Den særlige prisfest finder sted i halen på det islandske statsbesøg, som kronprinsessen også er dybt involveret i. Det er således en travl uge, Mary runder af med prisoverrækkelsen.

Kronprinsesse Mary sætter fokus på kvinder

Kronprinsesse Marys rolle ved begivenheden er blandt andet at overrække hovedprisen til en markant kvinde i dansk erhvervsliv.

Det er tredje gang, at kronprinsessen overrækker den prestigefyldte pris og dermed gør en effektiv indsats for at sætte fokus på, hvor vigtigt det er også at have kvinder på topposter i danske virksomheder.

Merete Eldrup og Line Baun Danielsen deltager

Hovedtalere ved prisoverrækkelsen vil være Danmarks første kvindelige general, Lone Træholt, samt formand for DONG Energy, Thomas Thune Andersen.

Blandt de mange øvrige kvindelige topprofiler til begivenheden er TV 2's Merete Eldrup samt dagens vært, Line Baun Danielsen. Når kronprinsesse Mary har overrakt Women's Board Award-prisen vil der være netværksreception for de mange, der deltager i den særlige event.

Læs mere om: