27. jan. 2017
Af Juliane Olsen

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia så tsunami-udstilling

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia
Foto: All Over
Det svenske kongepar besøgte fredag Thielska-galleriet i Stockholm, hvor de så på mindesmærker for tsunamien.

Fredag den 20. januar var kong Carl Gustaf og dronning Silvia på besøg på Thielska-galleriet i Stockholm.

Ifølge kungahuset.se var de kommet for at overvære de forslag, som er med i konkurrencen om at være mindesmærker for tsunamien i 2004.

10 år efter tsunamien i Sydøstasien besluttede regeringen at oprette et mindesmærke for at hædre mindet om de mange, der mistede livet.

LÆS MERE: Dronning Silvia og kong Carl Gustaf fik besøg af paven

Konkurrence indledt sidste år

Mindesmærket skal desuden tjene som et samlingspunkt for overlevende, pårørende og nære venner og opstilles på Djurgården i Stockholm.

Udfærdigelsen sker igennem en konkurrence, som Statens fastighetsverk og Statens Konstråd indledte i januar 2016.

Det skete i samråd med Sveriges Arkitekter, og en jury, som består af pårørende og eksperter, har nu udvalgt fem bidrag.

Kong Carl Gustaf holder topmøde

I marts 2017 bliver det offentliggjort hvilket forslag, der vinder, og mindesmærket skal herefter afsløres i foråret 2018.

Næste uge holder kong Carl Gustaf desuden et vigtigt topmøde på Stockholms Slot, hvor nogle af verdens mest magtfulde kvinder er inviteret.

Læs mere om: