31. jan. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Madeleine på job i London

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/3.04059684.jpg
Foto: All Over Press
Efter en længere pause fra officielle pligter er Sveriges prinsesse Madeleine snart tilbage på job.

De seneste par år har Sveriges prinsesse Madeleine koncentreret sig om familien.

Hun har været meget hjemme sammen med prinsesse Leonore, 2, og prins Nicolas, 1, hvilket hun blandt andet i talkshowet "Skavlan" fortalte, var et helt bevidst valg.

Madeleine i arbejdstøjet

Snart er Madeleine dog tilbage i arbejdstøjet igen. Det fremgår af det svenske kongehus' hjemmeside.

SE BILLEDERNE: Så flot var prinsesse Madeleine i 2016

Prinsesse Madeleine deltager således den 14. februar i indvielsen af Det Nordiske Børnebogsbibliotek "Room for Children" i den engelske hovedstad London, hvor prinsessen bor med sin familie.

Eventyrfest på slottet

Prinsesse Madeleine har i øvrigt ikke ligget jobmæssigt helt stille under barselsperioden. Hun har således arbejdet for dronning Silvias velgørenhedsorgansiation World Childhood Foundation, ligesom hun også har engageret sig i Min Stora Dag-organisationen.

I den forbindelse var prinsesse Madeleine sammen med sin datter, prinsesse Leonore, vært for en stor eventyrfest med en masse helt små børn på Stockholms Slott.

Læs mere om: