Fyrstinde Graces barndomshjem vil genåbne for offentligheden
Dørene til fyrstinde Graces barndomshjem vil genåbne for offentligheden i den nærmeste fremtid, efter fyrst Albert købte huset sidste år.
Hans afdøde mors hjem lå i Philadelphia, og fyrsten fortæller nu åbent om sine planer for ejendommen.
- Selv om det er et historisk landmærke, synes jeg ikke, at et dedikeret museum er den rigtige vej at tage, siger fyrst Albert.
LÆS MERE: Særligt jubilæum: 60 år siden Grace Kelly vandt sin Oscar
Udvekslingsprogram oprettet
Ifølge People Magazine vil det dog ikke blive brugt udelukkende som museum, og fyrst Albert understreger, at vedligehold af boligen i Pennsylvania vil være essentielt.
Det til trods vil der blive afholdt forskellige offentlige arrangementer i huset, som Monacos fyrste altså nu har overtaget.
Iblandt disse arrangementer har fyrst Albert afsløret, at han vil afsløre et udvekslingsprogram med Princess Grace Irish Library i Monaco.
Fyrst Albert afslører åbningsdato
Biblioteket blev grundlagt i 1984 til ære for fyrstinde Graces kærlighed til litteratur, og debatter angående programmet er allerede undervejs i samarbejde med Villanova University.
Det vil blive bibliotekets første oversøiske udstilling, og fyrst Albert løfter også sløret for åbningsdatoen.
Fyrsten siger nemlig, at han vil regne med et års tid ud i fremtiden, men han vil samtidig ikke afvise, at det kan være mindre end det.
PREMIERE: Se Kjoler & Kreationer - BILLED-BLADETs nye modemagasin