Brødrene Olsen tilbage på Melodi Grand Prix-scenen
I år 2000 blev Noller og Jørgen Olsen hædret som Danmarks helte, da de vandt det europæiske Melodi Grand Prix med den smukke "Fly on the wings of love", efter at være blevet sendt videre fra det danske show med "Smuk som et stjerneskud".
De dannede deres første band The Kids allerede i 1965, da de var 15 og 11 år gamle, og allerede samme år spillede gruppen som opvarmningsband til The Kinks ved en koncert i KB Hallen.
Siden er det blevet til en del hits, men aldrig et så stort som Melodi Grand Prix-sangen.
NOSTALGI: Trine Dyrholm bliver yngste Melodi Grand Prix-deltager nogensinde
60 år med Melodi Grand Prix
Når Melodi Grand Prix i år bliver afholdt i Jyske Bank Boxen i Herning, bliver 60-års jubilæet markeret på spektakulær vis.
Som en del af showet får seerne og publikum i salen nemlig et både underholdende og rørende tilbageblik på seks årtiers Grand Prix-historie – og det hele vil kulminere med en optræden af Brødrene Olsen.
- Det bliver fantastisk at vende tilbage til Grand Prix-scenen. Sejren ved Melodi Grand Prix og efterfølgende Eurovision Song Contest var med til at ændre vores liv.
LÆS OGSÅ: Brødrene Olsen er vilde med kongehuset
- Det er et stort ønske, der går i opfyldelse, når vi igen står på den scene, og vi glæder os utrolig meget til at fejre det store 60-års jubilæum, fortæller Jørgen Olsen.