Kongehuset støtter Danmarks Indsamling 2017 med 750.000 kroner
I forbindelse med Danmarks Indsamling 2017 på DR lørdag aften har kongehuset valgt at støtte verdens sultne børn med et imponerende beløb.
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har nemlig tilsammen doneret 750.000 kroner.
Fra regentparrets fond er der doneret 500.000 kroner, mens kronprinsparret har bidraget med 250.000 kroner.
LÆS MERE: De kendte bakker op om Danmarks Indsamling 2017
Sultne børn støttes
Begge fonde har til formål at støtte kulturelle, videnskabelige og humanitære formål, og det altså i den forbindelse, at der bliver bidraget til verdens sultne børn.
Ved det store indsamlingsshow med temaet ”Intet barn må sulte” blev der samlet ind til udviklingslandene i Afrika, Asien og Latinamerika.
Det skete ved en fælles indsats mellem DR og 12 af Danmarks største humanitære organisationer til hjælp for børn i nogle af verdens fattigste lande.
SE BILLEDERNE: Mary og Margrethe deler tøjsmag
Kendte stiller op
Aftenens fokus lå især på at forhindre sult samt at opnå fødevaresikker, bedre ernæring samt bæredygtigt landbrug.
En række kendte stillede desuden op for at tage imod opkald fra danskerne i det travle callcenter.
I spidsen for det store indsamlingsshow var værterne Mads Steffensen og Ulla Essendrop.
PREMIERE: Se Kjoler & Kreationer - BILLED-BLADETs nye modemagasin