Dronning Margrethe fortæller: Min mor lærte mig at tale svensk
I et interview med Foreningen Nordens avis "Norden" fortæller dronning Margrethe om det nordiske fællesskab. Majestæten, hvis mor dronning Ingrid blev født som svensk prinsesse, kommer også ind på de stærke bånd, der er mellem den danske kongelige familie og den svenske. Barndomsminderne vælter i den forbindelse frem i dronningen. Særligt minderne om, hvordan hun lærte sig det svenske sprog er noget helt særligt.
Dronning Ingrid lærte Margrethe svensk
– Jeg lærte mig svensk som meget lille, eftersom mine kusiner ikke forstod, hvad jeg sagde, og fordi jeg var meget snakkesalig, bad jeg min mor om – har hun fortalt mig – at lære mig svensk. Når hun sidenhed fulgte mig et sted hen, så talte vi altid svensk på vejen, fortæller dronning Margrethe, der også nød at få læst svenske børnebøger op af sin mor. Og pludselig sad det svenske sprog godt og grundigt i systemet på dronning Martgrethe.
Dronning Margrethe var med kongen i Italien
Den sproglige udvikling har dog ikke stået stille siden barndomsårene. Således taler dronningen i dag det, hun kalder "voksensvensk". - Senere lærte jeg mig voksensvensk - også det videnskabelige sprog - da kong Gustaf Adolf tog mig med på arkæologiske udgravninger i Italien, lyder det fra dronning Margrethe.