TILLYKKE: Keld Heick fylder 71 år
Keld Heick kan på sin 71-års fødselsdag se tilbage på et langt musikliv, hvor han har sat sig flere spor end de fleste. Mr. Melodi Grand Prix kunne man passende kalde ham, for han har haft en finger og et guitargreb med i et utal af danske bidrag.
Og så er der naturligvis samspillet med hustruen, Hilda Heick. Ægteparret har siden 1981 optrådt og turneret som duo i den glade dansktop-genre, som mange på parnasset elsker at hade, men som ikke desto mindre har et kæmpepublikum.
Keld Heicks talent rækker vidt
Der bliver nu heller ikke rynket på næsen ad Keld Heick længere. Han har vundet bred anerkendelse for sin professionalisme og uforstilte glæde ved musikken.
Få et smugkig på denne uges BILLED-BLADET.
Og hans talent rækker videre end til at synge sine egne, fængende sangtekster. Han har optrådt i revyer, gjort det fremragende som TV-vært og imponeret i musikforestillingen "Four Jacks" sammen med Stig Rossen, Jesper Asholt og Jesper Lohmann.
Kæmpe tillykke til Keld Heick, som forhåbentlig bliver fejret behørigt at hustruen Hilda, datteren, Anette Heick, svigersønnen, Jesper Wolmer, og børnebørnene, Storm og Eliot.
NOSTALGI: Keld Heick stolt af 19-årige Annette