TILLYKKE: Prins Oscar fylder et år
Det er stadig ikke meget, man har set til kronprinsesse Victoria og prins Daniels yngste barn, prins Oscar.
Men de få gange han har vist sig i offentligheden med mor og far, har prins Oscar ikke været til at stå for med sine buttede babykinder og store, runde øjne.
LÆS MERE: Så tætte er kronprins Frederik og kronprinsesse Victoria
Livlig og nysgerrig
Ligesom storesøster, prinsesse Estelle, er han både livlig og nysgerrig, viste han blandt andet til fætter prins Alexanders dåb i september, hvor han ivrigt pludrede med dåbsbarnet under gudstjenesten.
Torsdag fylder prins Oscar et år, og det bliver fejret hjemme på Haga slott.
Hjemvendt fra længere rejse
Til svenske Expressen bekræfter hoffets informationschef Margareta Thorgren, at kronprinsesse Victoria og prins Daniel sammen med deres børn er hjemme i Sverige i dag.
Kronprinsessefamilien har været afsted på en længere rejse og vil fejre prins Oscar under private former.