3. mar. 2017
Af Juliane Olsen

Kronprinsesse Mette-Marits tårevædede afsked med nær ven

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon
Foto: AOP
Det norske kronprinspar har været i Milano for at sige farvel til en nær ven, der er død efter kort tids sygdom.

Mandag samledes modebranchen ved en mindegudstjeneste for Franca Sozzani, der er tidligere banebrydende chefredaktør for italiensk Vogue.

Ifølge Svensk Damtidning blev det til en tårevædet afsked for Norges kronprinsesse Mette-Marit, der var en nær ven af afdøde.

Franca Sozzani døde i december efter kort tids sygdom, og ved ceremonien i Milanos domkirke deltog altså kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

LÆS MERE: Akut sygdom forhindrer kronprinsesse Mette-Marit i at rejse

Velgørenhed skabte venskab

Kronprinsesse Mette-Marit og Franca Sozzani besøgte ofte hinanden og tog på ferie sammen.

https://imgix.billedbladet.dk/26.00996163.jpg
Foto: All Over

Ud over sit arbejde for Vogue var Franca Sozzani engageret i en række velgørenhedsorganisationer.

Det var igennem dette arbejde, at hun lærte den norske kronprinsesse at kende.

Modebranchen tog afsked

Kronprinsesse Mette-Marit fik i 2014 tildelt velgørenhedsorganisationen Amfars hæderspris, og her var det Franca Sozzani, der overrakte prisen.

Franca Sozzani blev stedt til hvile i december, men familien ville give alle hendes relationer i modebranchen en mulighed for sige et sidste farvel ved en mindehøjtidelighed.

Blandt gæsterne i Milanos domkirke var Miuccia Prada, Kate Moss, Donatella Versace og Anna Wintour.

Læs mere om: