Hertuginde Catherine og dronning Elizabeth er begge glade for tweed
Den 35-årige hertuginde Catherine og 90-årige dronning Elizabeth dyrkede for nylig begge den samme stil ifølge eonline.com.
Da de kongelige kvinder viste sig ved hver deres begivenhed, havde de fået samme tanke med hensyn til deres valg af tøj.
Hertuginden, der er mor til to, viste sig i en blå tweedjakke, som hun bar over en matchende kjole, der begge er designet af Rebecca Taylor.
LÆS MERE: Dronning Elizabeth overdrager opgaver til Kate
Dronning Elizabeth bar cremefarve
Kate havde sat outfittet sammen med matchende stiletter i ruskind, mens den 90-årige monark også var iført tweed.
Dronning Elizabeth havde i stedet blot valgt en cremefarvet frakke og en matchende hat i forbindelse med, at hun og prins Philip aflagde et besøg hos Englands historiske Charterhouse.
Her fandt åbningen af et nyt museum, undervisningscenter og offentlig plads sted, og under besøget mødtes dronningen med en række præster og unge studerende.
Hertuginde Catherine åbnede anlæg
Før hun satte kursen hjem, fik monarken overrakt en buket blomster fra tre børn, men hun var ikke den eneste kongelige, der modtog sådan en gave.
Ikke langt derfra besøgte hertuginde Catherine Ronald McDonald House i London for officielt at åbne et anlæg med 59 værelser tæt på det nærliggende Evelina Hospital, og her fik hun også blomster.