Kronprins Pavlos og Marie-Chantal til countryfest i London
Grækenlands kronprins Pavlos og hans hustru, Marie-Chantal, havde fundet denim-dresset frem, da de skulle til en af årets helt store velgørenhedsfester i London. På den store aften blev der samlet ind til børneorganisationen Save The Children. Der var country- og westernmusik-tema til arrangementet, og det var derfor, at gæsternes tøjstil var præget af denimjeans, -jakker, særlige western-skjorter og for herrernes vedkommende Texas-slips og brede bælter.
Kronprinsesse Marie-Chantal havde også sin bredskyggede stetson-hat med, men ventede med at tage den på, til hun var inden døre.
Pavlos og Marie-Chantal så godt ud
Pavlos og Marie-Chantal, der var et af begivenhedens mest velklædte par, var virkelig i topform allerede ved ankomsten. Humøret hos de to blev endda skruet endnu mere i vejret, da musikken for alvor spillede. Blandt andre den levende legende Duane Eddy og kult-country-stjernen Seasick Steve var på scenen og sørgede for, at der musikalsk var gang i sagerne.
Gang i indsamlingen
Der var til Save The Children-arrangementet bestemt også gang i indsamlingen af penge i den gode sags tjeneste. Blandt andet en helt særlig auktion gav penge i kassen. På den store aften blev der samlet over to millioner pund ind.
LÆS MERE: Kronprinsesse Marie-Chantal afslører sin skønhedsrutine