Rita fra Aages sidste dans: Jeg savner ham stadig
De TV-seere, der i går fulgte med i TV-programmet ”Rita og Aages sidste dans”, var ikke i tvivl om, at kærligheden mellem parret har været stor.
Den blev desværre overskygget af en snigende demenssygdom, der ramte Aage, og gjorde hans afsked med livet svær.
- Jeg kan ikke sige, at jeg ikke har det godt. Jeg er rask og rørig, men savnet har jeg da stadigvæk , siger Rita til TV 2 efter programmet er blevet sendt.
LÆS MERE: Ritas rørende hilsen: God rejse Aage
Bryllupsdagen var dejlig
I starten af et videoklip, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses Rita stå ved Aages kiste inde i kirken.
Rita fortæller desuden, at hun husker deres bryllup som ”en dejlig dag”, som hun mindes med meget stor glæde.
Rita takker også for alle de gode oplevelser, som parret nåede at få sammen, men hun understreger også, at deres samliv til sidst var en lang og sej kamp.
Sygdommen var stærkest
Mens Aages kiste bæres ud af kirken fortæller Rita, at hun netop kæmpede for at få lov at beholde sin elskede.
Dog var sygdommen umiddelbart stærkest, men kærligheden overvinder som bekendt alt, og den føler Rita, de har bevaret på trods af døden.
Nu er Aage taget i forvejen ud på den sidste rejse, og Rita er glad for, at hun var tilstede, og at alt var trygt og godt, da det skete.