21. mar. 2017
Af af Ulrik Ulriksen
SE VIDEO: Prinsesse Benedikte og familien i tårevædet afsked med prins Richard på slottet
Prins Richards båre blev tirsdag morgen ført ud af Berleburg Slot, hvor hans nærmeste familie var samlet. Senere i dag bisættes prinsen fra Evangelische Stadtkirche i Bad Berleburg.
Ved en smuk og bevægende morgenceremoni i Bad Berleburg i Tyskland tog prinsesse Benedikte og hendes familie afsked med deres elskede prins Richard på Berleburg Slot.
Prins Richards båre blev lidt efter klokken 9.00 ført ud af slotskapellet af lokale skytter og skovfogeder, der bar kisten henover slotspladsen til den ventende rustvogn.
Prinsesse Benedikte og hendes børn og børnebørn fulgte båren med tårer i øjnene, da den blev kørt fra slottet mod Evangelische Stadtkirche, hvor der er bisættelse tirsdag kl. 14.00.
Se videoen af prinsesse Benedikte og familien, der på slotspladsen tager afsked med prins Richard, over artiklen.