Smukke kongelige gæster til historisk gallataffel
Dronning Margrethe tog personligt imod sine fornemme gæster, kong Philippe og dronning Mathilde af Belgien, da de ankom som de sidste til tirsdag aftens gallataffel på Christiansborg Slot.
Og i den lune forårsaften havde begge dronninger valgt at trække i blondekjoler i glade forårsfarver. Dronning Margrethe havde valgt en slank kjole i en dejlig turkisgrøn nuance, mens dronning Mathilde var i en smuk, mandarinfarvet gallakjole med plisserede blonder med slæb.
Mary og Marie i gyldne kjoler
Inden da var både kronprinsparret og prinsesse Marie og prins Joachim gået ind til de øvrige gæster. Også prinsesse Marie var elegant i blonder - hendes var gyldne og transparente over en cremefarvet kjole.
SE VIDEO: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankom med stil til gallataffel
Kronprinsesse Mary strålede også, da hun ankom sammen med kronprins Frederik. Hun var klædt i en smuk, gylden kjole og bar det store rubindiadem med tilhørende halskæde.
Glæd til til BILLED-BLADET på torsdag med masser af billeder fra det dejlige statsbesøg.