Silas Holst får hovedrolle i Flashdance The Musical
Det er stort set umuligt at sige ordet "musical" i Danmark uden samtidig at sige Silas Holst.
Nu sker det igen. Når den gamle Falconer Salen genåbner som Scandic Falconer, bliver det med en musical og med Silas Holst i den mandlige hovedrolle.
Han skal nemlig spiller Nick Hurley i ”Flashdance The Musical”, som er åbningsforestillingen, der har premiere den 8. marts 2019.
Og selv om det er et stykke tid ude i fremtiden, er billetsalget allerede i gang på Billetlugen.dk.
Reumertvinder i kvindelig hovedrolle
Det er The One and Only Company, der står bag musicalversionen af den ikoniske kærlighedsfilm fra 1983.
Skuespiller Sicilia Gadborg, der i 2015 fik en Reumert talentpris, skal spille den kvindelige hovedrolle som Alex.
Sicilia Gadborg har spillet med i musicals som ”The King and I” på Det Ny Teater, hun har været på turné med ”Grease” og er lige fastansat på Det Kongelige Teater.
Silas Holst' store triumfer
Silas Holst fejrer lige nu store triumfer i sin anmelderroste præstation som Tony Manero i ”Saturday Night Fever” i Falconer Salen.
I løbet af de seneste år har han spillet en perlerække af store musicalroller, blandt andet som Danny Zucko i ”Grease”, Johnny Castle i ”Dirty Dancing” samt og Billy Crocker i ”Anything Goes”.
Og nu altså også i rollen som Nick Hurley i "Flashdance". I filmen fra 1983 blev rollen som Nick spillet af Michal Nouri, mens Jennifer Beals spillede Alex.