Matador tilbage på skærmen til maj
Mads Skjern ankommer til Korsbæk – og DR's sendeflade – lørdag den 6. maj klokken 20.00.
Men selv de mest hardcore "Matador"-fans vil denne gang kunne finde nye detaljer i billederne.
Lise Nørgaards elskede serie har nemlig undergået en digital restaurering, der har gjort billederne skarpere end nogensinde.
Hvor meget ved du om kærligheden i Korsbæk? (link fjernet)
Matador er blevet skarpere
Restaureringen af den historiske serie har været et udfordrende projekt for restaurerings-eksperterne fra Nordisk Film Shortcut, der har renset alle 24 afsnit.
- Restaureringen af "Matador" har taget tre år. Først har vi digitalt scannet de gamle filmstriber og lagt på store servere, så materialet ikke risikerer at gå tabt, siger Hans Vermeij fra Nordisk Film Shortcut i en pressemeddelelse fra DR.
Test din viden om familien Skjern (link fjernet)
Det er ikke foregået uden bange anelser at skulle pille ved danskernes arvesølv hos eksperterne, men restaureringen af "Matador" er heldigvis gået helt som planlagt.
Al snavs, støv og ridser er blevet fjernet. Serien er blevet skarpere, farverne mere klare, og detaljer, som man ikke før har lagt mærke til, er blevet tydelige.
De 12 første afsnit i foråret
- Efter restaureringen er det lettere at se, hvad der står i Tidende. Alt dette er sket uden at fjerne den originale, filmiske æstetik, som var kernen i hele restaureringsprojektet, fortæller Hans Vermeij.
Lise Nørgaard, der er hovedforfatter på "Matador", fylder 100 år onsdag den 14. juni og kan altså også se frem til et gensyn med de første 12 afsnit, der bliver sendt hen over foråret.
Har du styr på familien Varnæs?
Gense billederne fra Lise Nørgaards besøg i programmet "Her er dit liv" herunder: