30. mar. 2017
Af Liz Rørsig
Heidi Frederikke og Anders Sigdal går hver til sit
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
- Det er en hård og svær tid, siger ”Go’morgen Danmark”-værten Heidi Frederikke Sigdal, der skal skilles fra ægtemanden Anders Sigdal.
TV 2’s tidligere sportsvært Heidi Frederikke Sigdal, der nu vikarierer for Louise Wolff i ”Go’morgen Danmark” på TV 2, skal skilles fra ægtemanden Anders Sigdal.
- Det kan jeg bekræfte. Det er en fælles beslutning. Og vi er stadig meget gode venner.
- Det er en hård og svær tid for os som familie og for vores børn. Og jeg håber, at I vil respektere, at jeg og vi ikke har mere at sige end det, siger morgenværten.
Holdt stort bryllup i 2012
Heidi Frederikke og Anders blev gift ved et stort bryllup i efteråret 2012 efter at have kendt hinanden i næste fem år, og sammen har de børnene Mathilde på syv år og Charlie på tre år.