Ziggy var særlig tæt på prins Christian
Da kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i oktober 2005 med deres nyfødte søn kom hjem til deres daværende privatadresse i Kancellihuset på Fredensborg Slot, var det fantastisk at se familiens hund Ziggy byde lille Christian velkommen hjem for allerførste gang. Siden har Ziggy og prins Christian været uadskillelige.
Mange gange har Christian og hans forældre og søskende gennem årene kaldt kærligt på Ziggy, som egentlig slet ikke er hundens oprindelige navn.
Søndag måtte familien tage en sidste trist afsked med den højtelskede hund - og der kan næppe være tvivl om, at især prins Christian føler savnet stærkt.
Hedder noget helt andet
Den skønne bordercollie Ziggy hed egentlig Jezabel. Det er i hvert fald navnet, som stod i stambogen, men kronprinsparret valgte at give tæven et nyt og lidt mere rapt navn.
Hollandske Betty van den Berg, som ejer den kongelige bordercollies søster, Jasmin, ved, hvorfor kronprnsparret valgte navnet Ziggy. - Mange tror, at hunden er opkaldt efter David Bowies mesterværk "Ziggy Stardust", men den hedder Ziggy, fordi den som helt lille havde en tydeligt zigzag-mønstret hvid krave, lyder forklaringen.
Ziggy er populær
Det var Dansk Kennelklub, som i bryllupsgave gav kronprnsesse Mary og kronprins Frederik hunden, som i 12 år nød livet hjemme på Amalienborg. Ziggy var en populær firbenet profil i kvarteret omkring slottet, hvor den dagligt blev luftet af enten kronprinsparret eller medarbejdere ved hoffet.
LÆS MERE: Trist nyhed fra kongehuset: Frederik og Marys elskede Ziggy er død