Nybyggerne elsker Peter Ingemann
Peter Ingemann er en erfaren TV-vært, der har tryllebundet mange seere med sine fortællinger i programmer som ”Hammerslag” og ”Størst”. Og han har da også tryllebundet de fire par, der er med i ”Nybyggerne”, hvor Peter Ingemann også er vært.
- Jonas er kæmpe ”Størst”-fan, så han syntes, at det ville være det fedeste, hvis det var Peter Ingemann, der skulle være vært. Og da han så stod der på havnen i Aalborg og tog imod os, blev Jonas mega glad, fortæller Cecilie Handberg, der sammen med kæresten Jonas bygger rødt hus.
Efter afgørelserne i ”Nybyggerne” fortalte Peter Ingemann om sine oplevelser i ”Størst” til stor fornøjelse for både Jonas og Cecilie.
Hygge mellem optagelser
Mikkel og Christine fra blåt hus nikker genkendende til glæden, som Peter Ingemann bragte på optagelserne. De var særligt begejstrede for den tid, som værten brugte på at lære parrene at kende.
- Vi svingede rigtig godt med Peter. Mellem optagelserne kom han ofte forbi. Det er da sejt, at han, selv om han havde travlt, tog sig tid til at lære os at kende, fortæller hun.
Imponeret over hans viden
Peter Ingemann har et særligt fortælle-gen, og han er specielt interesseret i Anden Verdenskrig, og det fik parrene i ”Nybyggerne” også smagsprøve på.
- Han havde altid en anekdote at fortælle. Den mand han ved jo alt. Når vi ventede på lys eller lyd til optagelserne af afgørelsen, så fortalte Peter altid om en historie fra Anden Verdenskrig, fortæller Anne Bach, der bygger grønt hus med sin mand Todd og deres datter Lily.
Oprigtig interesse i byggeriet
Marianne og Steen i gult hus var også imponeret over, hvilken interesse Peter Ingemann lagde i deres husbyggeri.
- Han var interesseret i, hvad vi lavede i huset, og man følte sig set. Det er en dejlig evne at have. Og så er han jo bare den ægte vare. What you get, is what you see, fortæller Marinne.
Nybyggerne: Deltagerne ses privat