Bodil Jørgensen får debut i Rytteriet-liveshow
Bodil Jørgensen har i flere år været en del af satiregruppen ”Rytteriet” på TV og i radio, men hun har aldrig været med kollegerne Rasmus Botoft og Martin Buch på scenen.
Det kommer skuespilleren for første gang til næste år, når hun bliver en del af showet ”Rytteriet live i Tivoli”.
- Jeg glæder mig, for det bliver helt vildt sjovt, siger 56-årige Bodil Jørgensen med et smil til BILLED-BLADET.
Nye og gamle karakterer
Rytteriets fans kan glæde sig til at gense flere af de elskede karakterer så som snobberne Poul og Fritz, præsten og sønderjyden, men komikertrioen udvikler også nye karakterer specielt til Tivoli-forestillingen.
Satireshowet ”Rytteriet live i Tivoli” får premiere den 24. marts 2018 i Glassalen i Tivoli og kører indtil den 14. april 2018.
Forestillingen er skrevet specielt til Tivoli, der i 2018 kan fejre 175-års jubilæum.
LÆS MERE: Bodil Jørgensen kunne ikke modtage sin Robert-pris