TILLYKKE: Kong Willem-Alexander fylder 50 år
Der ventes op mod 70.000 deltagere, når kong Willem-Alexander torsdag den 27. april fejrer sin 50-års fødselsdag, Kongens dag, i den hollandske by Tilburg.
Folkefesten bliver ekstra stor i år, fordi kong Willem-Alexander fylder rundt.Børnene er med til traditionsrig fejring
Med til den traditionsrige begivenhed er også kong Willem-Alexanders karismatiske hustru, dronning Maxima, og deres tre døtre, prinsesse Amalia, 13, prinsesse Alexa, 11, og prinsesse Ariane, 10, samt kongens bror, prins Contantijn med sin hustru, prinsesse Laurentien, og flere fætre med deres koner.
Allerede dagen efter er der fest igen, når det hollandske kongepar inviterer 150 hollændere, der har fødselsdag samme dag som kongen, ind på slottet i Amsterdam til en stor middag.
Willem-Alexander er en populær konge
Kong Willem-Alexander er, ligesom sin hustru, umådelig populær i sit hjemland. Hans mor, prinsesse Beatrix, overlod tronen til ham den 30. april 2013.
Se alle de dejlige billeder fra kong Willem-Alexander og dronning Maximas bryllup i galleriet herunder.