Janni Pedersen: Der er noget værdigt over at fylde 50 år
Den 48-årige TV 2 News-vært Janni Pedersen kan se frem til, at hun ved sin næste runde fødselsdag fylder 50 år.
Faktisk forholder hun sig ikke så meget til sin alder i det daglige, og at hun er sidst i 40’erne, generer hende ikke.
- Jeg tror, jeg bliver glad, når jeg fylder 50 år. Der er noget værdigt over det, siger Janni Pedersen til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Janni Pedersen: Jeg er ikke fedtet med mig selv
Janni Pedersen vil have børnebørn
Privat går det da også rigtig godt for Janni Pedersen, der har kendt sin mand, Kim Faber, i 22 år og har sat sin store datter godt i vej.
Sammen med veninderne taler TV 2 News-værten en del om overgangsalderen, og personligt ser hun frem til at få børnebørn.
- Men jeg går da stadig sidst hjem fra festerne, drikker mig beruset og er mere beskidt i munden end mange af mine yngre kolleger, siger Janni Pedersen.
Nervøsiteten melder sig ikke
TV-værten understreger desuden, at det nok hjælper på hendes opfattelse af sig selv som ”et ungt nips”, at hendes mand er 13 år ældre end hende.
På TV-skærmen er hun efterhånden så rutineret, at Janni Pedersen normalt ikke bliver nervøs – det er kun, når hun skal på live i 19 Nyhederne.
Her kan der godt melde sig en ærefrygt, men ellers trækker Janni Pedersen på erfaringen, der giver ro i maven.