11. maj. 2017
Af Luise Marie Bekker
Eurovision Song Contest: Anja er dansk helt ind til benet
Anja Nissen.
Foto: Thomas Hanses
Den 21-årige, danske skønhed Anja Nissen overraskede alle under en minikoncert for danskere i Kiev forleden. Se videoen her.
Første semifinale i Eurovision Song Contest er overstået, og i aften torsdag den 11. maj er det Danmarks tur til at kæmpe om en finaleplads, når anden semifinale løber af stablen.
Men hvor kvalificeret er Anja Nissen egentlig til at repræsentere de rød-hvide farver, når hun er født og opvokset i Australien, er der måske nogen, der har spurgt sig selv.
God til dansk
Anja, der både er dansk og australsk statsborger, siger selv, at hun føler sig hjemme begge steder. Forleden sang hun en sang til minikoncert for danskere inviteret af Den Danske Ambassade i Kiev, der slog hovedet på sømmet: Anja er SÅ kvalificeret.
Se Anja synge danmarks nationalsang her - og bemærk, hvor korrekt hun udtaler æ, ø og å, som jo ellers er svært for engelsktalende personer.