Kronprinsesse Victoria præsenterede ny svensk designer
Den 39-årige kronprinsesse Victoria præsenterede en ny svensk designer, da hun inden de kongelige festligheder i Norge var på arbejde.
Nederdelen havde et iøjnefaldende mønster, og var ifølge Svensk Damtidning af mærket Maxjenny.
Den vil være en del af mærkets efterårskollektion, og det var første gang, kronprinsesse Victoria bar mærket.
SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Victoria strålede i blå gallakjole
Kronprinsesse valgte sjovt design
Designeren Maxjenny Forslund arbejder fra København, men stammer oprindeligt fra Sverige.
Mærket er fuld af farver, og tidligere har blandt andre popstjernen Madonna båret design fra Maxjenny.
Det må siges at være et sjovt valg af kronprinsesse Victoria, der altså var klædt i en nederdel til en værdi af 1500 kroner.
Vigtig sag for kongefamilien
Kronprinsesse Victoria var trådt i sin fars sted, da hun besøgte det svenske museum Waldemarsudde i forårssolskin.
Anledningen til besøget var, at forskningsinstituttet Svenska Rominstitutets venner fejrede 80-års jubilæum, hvilket var en begivenhed, der fik opmærksomhed ved foreningens årsmøde.
Foreningen, der har kong Carl Gustaf som protektor, er vigtig for den svenske kongefamilie, hvis medlemmer alle var fuldt beskæftigede denne dag.