Birgitte Hjort Sørensen har fået smag for værtsrollen
Der er ikke det, den underskønne skuespiller Birgitte Hjort Sørensen ikke kan.
Hendes karriere som skuespiller, hvor hun brød igennem som Katrine Fønsmark i ”Borgen”, har været en hvirvelvind af store succeser med roller i store, udenlandske produktioner som TV-serien "Vinyl" og det verdensomspændende hit "Game of Thrones", ligesom hun både har spillet med i den store Hollywood-produktion "Pitch Perfect 2" og haft en teaterrolle på ikoniske Broadway i New York.
Derudover har hun nu også prøvet kræfter med værtsrollen, nemlig på DR’s lørdagssatsning ”Flashback”.
Og Birgitte Hjort Sørensen har været så imponeret over arbejdet, at hun i fremtiden godt kunne finde på at beskæftige sig med det igen.
- Jeg har klart smag på mere, men det skal vælges med omhu. Jeg synes bestemt, at det har været sjovt, fortæller hun.
En stor udfordring
Det har været hårdt arbejde for Birgitte Hjort Sørensen at fuldføre jobbet som vært i programmet, der har kørt i bedste sendetid i foråret, og det har krævet meget af den talentfulde skuespiller.
- Det har været sindssygt hårdt arbejde, og jeg er blevet udfordret meget mere, end jeg havde regnet med, fortæller hun.
LÆS MERE: Birgitte Hjort Sørensen er første dansker i et Broadway-stykke