SE BILLEDET: Thomas Evers Poulsen hylder Lisbeth Østergaard
Den 39-årige danser Thomas Evers Poulsen dansede sig til en femteplads sammen med TV-værten Lisbeth Østergaard i 2007-udgaven af ”Vild med dans”.
Det blev starten på et smukt venskab, og danseren hylder nu Lisbeth Østergaard, som han har kendt i 10 år, i en opdatering på Facebook.
- Tænk at jeg har kendt denne skønne kvinde i 10 år i dag, skriver han i sin opdatering.
LÆS MERE: Thomas Evers Poulsen: Jeg har en klar favorit i finalen i "Vild med dans"
Vennerne mødtes ved Copenhagen Marathon
På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses Thomas Evers Poulsen med TV-værten i armene fra deres deltagelse i danseprogrammet.
Han afslører, at de to mødtes ved et arrangement i forbindelse med Copenhagen Marathon den 20. maj i 2007.
Det var før, Thomas Evers Poulsen og Lisbeth Østergaard vidste, at de skulle på dansegulvet sammen til efteråret i ”Vild med dans”.
Thomas Evers Poulsen trænede brudevals
Danseren slutter sin opdatering af med at skrive, at han glæder sig til at skulle danse endnu en dans med Lisbeth Østergaard den 27. maj.
Det var da også Thomas Evers Poulsen, der fik æren af at træne brudevals med Lisbeth Østergaard, da hun skulle giftes med Ralf Christensen.
Desuden blev danseren også udpeget til at være toastmaster ved selve brylluppet, da parret blev gift sidste sommer.