Erkan Özden: Man behøver ikke at tjekke telefonen hvert minut
Den 39-årige TV Avisen-vært Erkan Özden indrømmer blankt, at mobiltelefonen ind imellem nærmest kan synes at være limet til hans håndflade.
Det vedkender han også blankt er en dårlig vane, som han forsøger at lægge fra sig, når han har fri.
- Når man arbejder og er klar, skal man selvfølgelig tage telefonen, men der er jo ingen grund til at tjekke den hvert minut, siger Erkan Özden til BILLED-BLADET.
Erkan Özden slukkede mobiltelefon i ti dage
TV Avisen-værten har også for vane at svare hurtigt på SMS’er, men for nyligt formåede han at slukke telefonen i hele ti dage.
Da han tændte den igen, overraskede det ham, at der faktisk ikke lå vigtige mails, og at han ikke havde modtaget SMS’er eller opkald.
- Så vigtigt er det jo heller ikke. Man kan altså godt slukke en gang imellem, siger Erkan Özden.
Balancen skal findes
DR-værten kan også finde på at slukke mobiltelefonen, når han tager på fisketur, men så har han på forhånd givet besked om, at han er væk.
For ham handler det om balancen mellem, hvornår man stempler ind og ud, og han synes da også, han er blevet bedre til at styre telefonen.
Omgivelserne har da også bemærket hans telefonvaner og bemærket, at han ikke behøver at overtjekke mobiltefonen, hvilket han forsøger at tage til sig.