MARY OG FREDERIK I SVERIGE: Kronprinsesse Mary og kronprinsesse Victoria i tæt parløb
Der var smil og snak, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary mandag morgen begyndte deres store erhversfremstød "Liveable Scandinavia" i Sverige i selskab med svenske kronprinsesse Victoria og hendes mand, prins Daniel.
De to populære par ankom sammen til det kendte eventsted Münchenbryggeriet til den officielle åbning.Afslappet stemning på første række
Kronprinsesserne fulgtes ind til åbningen af erhvervsfremstødet - sammen med deres mænd - og satte sig ved siden af hinanden på første række, Herfra kunne de overvære, at kronprins Frederik holdt den officielle åbningstale, hvor han endnu engang understregede vigtigheden af det nære forhold mellem Danmark og Sverige. Noget, der i øvrigt også gør sig gældende på det personlige plan mellem de to kronprinspar.
Kronprins Frederik fik da også et anerkendede nik fra kronprinsesse Victoria, da han gik ned fra talerstolen.
Men det var generelt tydeligt, at der var en afslappet stemning og et godt humør blandt de kongelige gæster på første række.
Med de kongelige par fulgtes også udenrigsminister Anders Samuelsen, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen samt de svenske politikere, näringsminister Mikael Damberg og bostad - och digitaliseringsminister Peter Eriksson.