Dronning Margrethe fester i Finland
Det er ikke mere end et par uger siden, de alle var samlet til det norske kongepars to gange 80-års fødselsdag i Oslo. Og nu mødes de igen, denne gang i Finlands hovedstad Helsinki.
Dronning Margrethe, kong Harald, dronning Sonja, samt Sveriges kong Carls Gustaf og dronning Silvia er sammen med Islands festlige præsident Gudni Jóhannesson og hans fru Eliza Reid, der var på officielt besøg i Danmark i januar, torsdag på et historisk besøg.
Kun få gange tidligere er det sket, at de nordiske landes statsoverhoveder er samlet i Finland.
Dronning Margrethe klar til fejring
Dronningen ankom allerede onsdag eftermiddag til Helsinki med rutefly fra København, så dronningen er i den grad klar til en lang og spændende fejring af Finlands selvstændighed, som festligholdes allerede fra tidlig formiddag til sen aften, hvor det hele afsluttes med en stor gallamiddag i præsidentpaladset.
SE OGSÅ: 21 FLOTTE BILLEDER: Margrethe i blomstret forårsdesign
Dronning Margrethe blev festligt modtaget i lufthavnen, hvor den røde løber blev rullet ud på landingsbanen ved SAS-flyet, men først i formiddag bliver dronningen og de andre kongelige samt Islands præsident modtaget officielt af præsident Sauli Niinisto og hans fru Jenni Haukio i præsidentpaladset. Det kommer til at ske på festligste vis til tonerne af hvert lands nationalmelodi.
Tæt program
Dagen igennem vil der være tæt program for 100-års fejringen og de udenlandske gæster får hver især en fremtrædende rolle. Således vil kong Harald lægge ud med at holde tale, når de alle samles på rådhuset til frokost med 140 inviterede gæster.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe: Vi har tætte bånd til den norske kongefamilie
Senere ved genindvielse af Hanaholmen, der er et svensk-finsk kulturhus, vil kong Carl Gustaf holde tale, og endelig vil dronning Margrethe komme i fokus, når hun sammen med præsident Sauli Niinisto holder tale ved gallamiddagen.
Her vil 180 gæster være samlet i præsidentens bolig, hvor det finske kokkelandshold, som sidste år vandt guld, står for tilberedelsen af gallamiddagen.