Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup fejrede guldbryllup fra morgenstunden
Folketingets formand Pia Kjærsgaard og hendes mand Henrik Thorup fejrer guldbryllup, og det blev fra morgenstunden lørdag 3. juni markeret med et brag af en begivenhed.
Hjemme hos Kjærsgaard mødte den nære familie og flere venner op for at ønske det gyldne par tillykke med både morgensang og masser af kærlighed. Over kaffe og rundstykker hyggede hovedpersonerne sig med deres gæster i det fine vejr.
Pia Kjærsgaard bar sit 50 år gamle brudeslør
Guldbrudeparret kom ud til selskabet i deres have foran Gentofte-villaen lidt over klokken 8.00. Pia havde sit brudeslør og et diadem på, mens Henrik havde høj hat på hovedet.
Det var i øvrigt det originale og nu altså 50 år gamle brudeslør fra Pia og Henriks bryllup.
- Jeg havde sløret liggende på loftet, fortalte Pia Kjærsgaard.
Det var et smukt og rørende syn at se det glade par. Det var bestemt også rørende at se Pia Kjærsgaard knibe en tåre, da hun og Henrik sammen med familie og venner sang Anne Linnets ”Forårsdag”.
Skal vies i eftermiddag
– Jeg bliver altid så rørstrømsk, sagde Pia umiddelbart efter sangen, som hun leverede med stort hjerte i selskab med blandt andre sin mand og parrets to børn samt fire børnebørn. S
enere i dag skal Pia Kjærsgaard og Henrik vies af præsten Katrine Lilleør.
LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard: Min hund er slem
Nyd de 17 dejlige billeder af Pia Kjærsgaard og hendes livs ledsager gennem 50 år i galleriet herunder: