8. jun. 2017
Af Juliane Olsen

97-årig enkes rørende gensyn med prins Harry

Prins Harry
Prins Harry
Foto: All Over
Der var tale om en sød genforening, da prins Harry mødtes med 97-årige Daphne under sit besøg i Australien.

Den 32-årige prins Harry gæster lige nu Australien, hvor han oplevede en rørende genforening med en krigsenke, som han mødte første gang i 2015.

97-årige Daphne Dunne ventede i regnen på at se prinsen, da han, ifølge people.com, ankom til Sydney Harbour i båd.

Da prins Harry fik øje på Daphne Dunne i kørestolen, omfavnede han begejstret Daphne Dunne, hvis afdøde mand var soldat under 2. Verdenskrig.

LÆS MERE: Prins Harry møder Barack Obama

Enken gav prins Harry et kindkys

https://imgix.billedbladet.dk/10.8859264ci.jpg
Prins Harry
Foto: All Over

Det var som et gensyn mellem gamle venner for enken, der selv tjente som korporal i Australian Women’s Army Service.

Prins Harry mødte Daphne Dunne for første gang ved afslutningen på hans månedlange samarbejde med Australian Defense Force i maj 2015.

De færreste har glemt, at hun her gav prinsen, der er i Australien for at starte nedtællingen til handicap-legene Invictus Games, et kys på kinden.

https://imgix.billedbladet.dk/10.4752434n.jpg
Prins Harry
Foto: All Over

Prins Harry sendte hilsen til terrorofre

Legene bliver afholdt i Sydney næste år, og prins Harry fik mulighed til at holde tale sammen med den australske premierminister, Malcolm Turnbull, og generalguvernøren, Peter Cosgrove.

Her sagde prins Harry i sin tale fra generalguvernørens residens, at hans hjerte bløder for ofrene for terrorangrebene i Storbritannien.

- Jeg vil gerne starte med at sende mine tanker til dem, der er blevet påvirket af lørdagens angreb på London Bridge, sagde han.

Læs mere om: