SE BILLEDET: Lene Beier nyder sin 40-års fødselsdagsgave fra manden
TV-værten Lene Beier kunne den 29. maj fejre sin 40-års fødselsdag, og særligt en gave har hun været rigtig glad for.
Af sin mand Anders og sønnerne Arthur og Otto har hun nemlig fået en flot cykel i gave, som allerede er taget i brug.
- Jeg elsker, at jeg nu kan cykle hjem fra lufthavnen (på min nye cykel, som jeg fik i 40-års fødselsdagsgave af Anders og drengene), skriver Lene Beier på Facebook i et opslag, BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Lene Beier er flyttet
Efter dagens optagelser til ”Landmand søger kærlighed” i Nordjylland er TV-værten nemlig fløjet hjem og springer altså på cyklen efterfølgende.
I foråret 2017 flyttede Lene Beier og familien fra københavner-bydelen Frederiksberg til Dragør syd for hovedstaden.
Her er hun flyttet ind i et nybygget hus ved vandet, og nu kan hun altså også nyde naturen på vej hjem fra arbejde.
Fødselsdagen stod i arbejdets tegn
Selve 40-års dagen stod dog i arbejdets tegn for Lene Beier, der var beskæftiget af TV-optagelser hele dagen.
På forhånd havde TV-værten slået fast, at hun bestemt ikke var ked af at runde det skarpe hjørne.
Hun sætter nemlig stor pris på sin familie, på sit nye hjem og på arbejdet som TV-vært på det populære ”Landmand søger kærlighed”.