SE BILLEDERNE: David og Victoria Beckham har 18-års bryllupsdag
I et slot uden for Dublin blev en af tidens bedste fodboldspillere David Beckham gift med popstjernen Victoria Adams fra pigegruppen Spice Girls. Det var den 4. juli 1999.
Den store dag var fuld af glamour, og bruden var i en Vera Wang-brudekjole og smykker fra den irske juveler Slim Barrett.
Fornyet deres løfter
Bryllupsceremonien anslås at have kostet over fire millioner kroner, og David Beckham har da også senere fortalt, at det var et overdådigt bryllup, men at det var sådan, den store dag blev fejret i slutningen af 1990’erne.
Den ene store dag var dog ikke nok for det populære par. De har senere fornyet deres løfter ved et mindre arrangement end brylluppet i 1999. Det var meget privat med omkring seks deltagende, hjemme hos ægteparret selv, har fodboldspilleren fortalt.
Mor og far til fire
Allerede ved brylluppet i 1999 havde parret deres ældste søn Brooklyn med, som også havde den vigtige rolle som brudesvend på bryllupsdagen.
Senere har de også fået drengene Romeo og Cruz. Og som rosinen i pølseenden fik parret datteren Harper.