Pippa Middleton smuk i lyserød under Wimbledon-turneringen
Den 33-årige Pippa Middleton havde valgt en smuk lyserød blondekjole, da hun onsdag var med under Wimbledon-turneringen.
Ifølge hellomagazine.com var det en kjole af mærket Self Portrait til en værdi af 3.000 kroner, som hertuginde Catherines søster bar ved denne lejlighed.
Til den smukke kjole havde Pippa Middleton desuden valgt et par duegrå ruskindsstiletter.
Taljen var markeret
Hun var indbegrebet af elegance i den lange halvgennemsigtige kjole med kappeærmer fra det moderigtige mærke.
Taljen var markeret med et sort bånd, mens selve kjole var prydet med en kontrastfyldte hvid krave.
Samtidig fremhævede kjolen Pippa Middletons markerede ben, og som tilbehør bar hun desuden en ruskindstaske.
Pippa Middleton bar vielsesring
Den havde en matchende lyserød nuance, mens Pippa Middletons store solbriller skærmede hende mod solen.
Den nygiftes finger var prydet med hendes blændende vielsesring, og hun bar samtidig sit strålende mørke hår i en høj hestehale, der rammede ansigtet ind.
Som makeup havde Pippa Middleton lagt sin vanlige bronzefarvede foundation, og hun havde desuden markeret sine øjenbryn på denne særlige dag.