SE BILLEDERNE: Sisse Fisker holder familieferie i Skagen
Den 40-årige DR-vært Sisse Fisker har valgt at holde sin sommerferie i Skagen sammen med sin familie.
Hendes mand Sune og deres to sønner Samuel og Isak har dyrket sommeren i Danmarks nordligste punkt.
- På toppen af Danmark er altid dejligt. Fest i Skagen, gåture ved Vesterhavet, solnedgange i Tversted og masser af hygge med familien, skriver Sisse Fisker.
Sisse Fisker har været rundt i Skagen
På billeder, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses TV-værten med stråhat under den varme sommersol.
Desuden fremgår det også af billederne, at Sisse Fisker har været godt rundt i byen blandt andet på Skagen Fiskerestaurant og Det blå ishus.
Desuden er der også blevet tid til en tur i det blå, og så er solnedgangen i den jyske by naturligvis heller ikke noget, man bør gå glip af.
Værtsparret udforsker Danmark
Lige nu er Sisse Fisker desuden aktuel i sommerprogrammet ”Vores ukendte Danmark” i selskab med Mark Stokholm.
Her møder værtsparret danskerne i syv forskellige byer og regioner, og de to går på opdagelse i danmarkshistorien.
Sisse Fisker stammer selv fra den nordjyske by Tårs, så derfor er det heller ikke så underligt, at turen er gået til Skagen i sommerferien.