28. jul. 2017
Af Henrik Salling

SE BILLEDET: Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte så fantastisk fyrværkeri i Gråsten

Dronning Margrethe, prinsesse Benedikte
Dronning Margrethe, prinsesse Benedikte
Foto: Lars Aarø/BILLED-BLADET
Et kæmpemæssigt fyrværkeri markerede torsdag aften regentparrets guldbryllup.

Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte sad i forreste parket, da Gråsten by markerede regentparrets guldbryllup med en kæmpemæssigt fyrværkerishow - affyret fra Slotssøen foran slottet.

Fyrværkeriet var til ære for dronningen og prins Henrik, men gemalen er som bekendt rejst til vinslottet i Frankrig for at komme sig over den nyligt overstående operation.

Byens borgere så med

Dronningen var dog langt fra alene. Rundt langs kanten af søen havde en masse af byens borgere taget opstilling, og de kunne sammen med regenten nyde synet af det flotte show, som Handelsstandsforeningen i byen stod bag.

Dronningen har i øjeblikket residens på Gråsten Slot og har hyggeligt selskab af sin søster, prinsesse Benedikte, som i disse dage også har officielle pligter i området.

Vi skal helt tilbage til brylluppet mellem prinsesse Alexandra og grev Jefferson i 1998, siden der sidst har været affyret fyrværkeri på slotssøen ved Gråsten Slot.

https://imgix.billedbladet.dk/20170728_hjp6684.jpg
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Læs mere om: