Folkene bag James Bond har ringet til dansk skuespiller
Han fik slået sit navn fast med sin hovedrolle i ”Under sandet”, og nu Roland Møller i fuld gang med at slå igennem i Hollywood.
I thrilleren ”Atomic Blonde”, der lige har haft premiere, spiller hans overfor Charlize Theron, og drømmene stopper bestemt ikke her.
- Jeg kunne godt tænke mig at være James Bond-skurk, hvis man skulle køre den helt ud, siger han i et interview med ”Go’aften Danmark”.
Roland Møller fortalte hemmelighed
Den næste film i James Bond-føljetonen får premiere i 2019 og har endnu en gang Daniel Craig i hovedrollen.
Det ligger godt i tråd med Roland Møllers ambitioner, og under interviewet i TV-studiet løftede han da også sløret for, hvor langt han er i processen.
Skuespilleren sluttede nemlig interviewet af med at afsløre, at folkene bag Bond-produktionerne har haft ringet til ham.
James Bond-folkene roste Roland Møller
Hvad telefonopkaldet gik ud på, nåede det nye stjerneskud dog ikke at afsløre, men mon ikke der allerede er gang i en konstruktiv dialog.
Roland Møller har tidligere afsløret, at folkene bag James Bond var inde at se premieren på ”Under sandet” i London.
Efterfølgende var de forbi og hilse på den danske skuespiller og kom med store roser for hans præstation i rollen som Carl Leopold Rasmussen.