9. aug. 2017
Af Karina Didriksen

Nu er kronprins Frederik regent

Kronprins Frederik.
Kronprins Frederik.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Mens dronning Margrethe er ude at rejse, overtager kronprins Frederik rollen som landets regent.

Kronprinsen har midlertidigt overtaget rollen som regent, mens hans mor, dronning Margrethe, er ude af landet. Hun rejste tirsdag til Château de Cayx i Frankrig.

49-årige kronprins Frederik er dog også selv taget ud på en lille tur i disse dage. Han er sammen med kronprinsesse Mary og deres fire børn på et uofficielt togt med Kongeskibet Dannebrog til forskellige danske byer.

Frederik og Joachim overtager på skift

Ifølge kongehusets kalender skal kronprins Frederik på en officiel opgave torsdag den 10. august. Her skal han kl. 11 deltage i et rejsegilde på Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

GALLERI: Mary og Frederik viser kærligheden

I weekenden den 12.-13. august bliver prins Joachim rigsforstander, og derefter overtager kronprins Frederik igen rollen som regent. Det gør han fra mandag den 14. august til torsdag den 17. august.

Fra den 17.-23. august er det igen prins Joachim, som er rigsforstander, og derefter vender dronning Margrethe - ifølge kongehusets kalender - tilbage som Danmarks regent og til sine officielle opgaver.

Se, hvad du får med denne uges BILLED-BLADET - klik her

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb32-2017-sommer2.jpg

Læs mere om: