20. aug. 2017
Af Helle Skram de Fries

Michael Olesen: Romantisk overraskelse til kæresten inden Vild med dans

Michael Olesen og Joan Divine
Michael Olesen og Joan Divine
Foto. Hanne Juul
”Vild med dans”-stjernen Michael Olesen overraskede kæresten med en smuttur til Rom.

Fredag den 8. september starter den 14. sæson af ”Vild med dans” og dermed en travl periode for Michael Olesen, der igen i år er med i TV 2’s populære underholdningsprogram.

Så inden det går løs har Michael Olesen overrasket sin kæreste Joan Divine med en kærlighedstur til Rom.

En overraskelse

På det sociale medie Instagram lagde Michael Olesen et foto og en tekst op, som BILLED-BLADET har fået lov til at vise.

”For 3 timer siden troede Joan, at hun havde en laaang weekend foran sig med 8 timers arbejde fredag, lørdag & søndag!! Men i stedet havde jeg snakket med alle hendes arbejdsgivere og sørget for, hun havde få fri, så jeg kunne overraske med en lille tur til Rom”.

https://imgix.billedbladet.dk/michael_olesen_og_joan_rom.jpg
Foto: Privat

Partner afsløres senere

Når kæresteturen er slut, står der dansetræning i Michael Olesens kalender. Hvem den heldige partner er, bliver først offentliggjort af TV 2 på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Læs mere om: