Peter Mygind: Jeg er fin nok, som jeg er
Peter Mygind har været vidt omkring i sin karriere, og som deltager i ”Nærkontakt” er han nu også blevet klogere på den spirituelle verden.
Her blev han bekræftet i, at han har taget nogle rigtige valg i livet, og det var som en vitaminindsprøjtning at få at vide, fortæller han til BILLED-BLADET.
- Det bekræftede mig i, at jeg har taget nogle valg i livet, og at jeg bare skal fortsætte ud af den vej. Det var meget positivt og rart at blive bekræftet i, at du er fin nok, som du er, forklarer skuespilleren.
Udlandet kalder
Og der er i den grad noget, der tyder på, at der også er mange andre, der synes, at Peter Mygind er mere end fin nok.
Peter Mygind har i nogle år gået med tanker om at gøre karriere i udlandet, og der er allerede tikket flere tilbud ind hos skuespilleren. Blandt andet fra Tyskland, hvor han lige nu er ved at indspille en tysk actionthriller.
- Jeg har været på kostskole i Schweiz i fem år, så mit tyske er bedre end de fleste danskeres, forklarer den talentfulde skuespiller.
Læs meget mere om Peter Mygind og hans oplevelser i Kanal 4-programmet ”Nærkontakt” i denne uges BILLED-BLADET.