8. okt. 2017
Af Marianne Singer

Dronning Elizabeth og prins Philip: 70-års bryllupsdag fejres på særlig vis

dronning elizabeth
Dronning Elizabeth og prins Philip.
Foto: AOP
I forbindelse med dronning Elizabeth og prins Philips 70-års bryllupsdag i november er der blevet udgivet en ny mønt med parrets portrætter.

Det bliver en dag i kærlighedens tegn, når dronning Elizabeth, 91, og prins Philip, 96, den 20. november fejrer 70-års bryllupsdag.

Dronning Elizabeth sagde ja til prins Philip, født som prins Philip af Grækenland og Danmark, den 20. november 1947 i den pragtfulde Westminster Abbey i London.

Parret blev gift fire måneder efter deres forlovelse den 10. juli samme år.

Flotte portrætter

I forbindelse med parrets jernbryllup har Royal Mint (Den kongelige mønt) udgivet en ny fem pund-mønt med portrætter af dronning Elizabeth og hendes mand.

På mønten ses på den ene side et dobbeltportræt af dronning Elizabeth og prins Philip, kreeret af kunsteren Etienne Millner, og på den anden side et motiv af dronningen og hendes mand til Trooping the Colour af John Bergdahl.

https://imgix.billedbladet.dk/reina-inglaterra-2-a.jpg
Foto: Royal Mint

Derudover er der også en udgave med parrets våbenskjolde og inskriptionen "70-års ægteskab" på mønten".

I både guld og sølv

Mønten er udgivet i både sølv og 22 karat guld og bliver kun solgt i et begrænset antal.

Sidste gang, Royal Mint hyldede dronning Elizabeth med en mønt, var i forbindelse med hendes 65-års regeringsjubilæum i februar.

Dengang blev mønten udsolgt på en uge. Mønten kan bestilles på www.royalmint.com

Læs mere om: